SHOWSTARS - ALTID FYLDT MED OVERRASKELSER

Oplev Hele Showstars

HVAD PRESSEN SKREV

Showstars viser vejen
“LAUDRUP VISER VEJEN. Årets vigtigste fodboldkamp med odenseansk islæt spilles ikke på tosdag i Parken, hvor OB vil trække tænderne ud på Zuma & Co i pokalfinalen. Den vigtigste kamp spilles i morgen på B1909s anlæg i Vollsmose. Her kommer et udvalg af Danmarks bedste fodboldspillere og tryller i en kamp, der næppe fortjener denne betegnelse, for kampen er mest for sjov.

Men formålet med showkampen med Laudrupbrødrene i spidsen er vigtigere end en nok så fin DBU-pokal. Kampen spilles for at samle penge til B1909s ungdomsafdeling og for at løfte hele området.

B1909 var Danmarks bedste fodboldklub i 1959 og 1964. Man kan stadig møde fantstniere i byen, der oprigtigt stadig både hader OB og tror, at B1909 igen, snart, om få år, med lidt hjælp fra sponsorer, med den rigtige træner og den rigtige årgang igen vil være både byens og Fyns bedste hold.

Men de gode gamle dage kommer aldrig tilbage, og i stedet skal B1909 bryste sig af, at arbejdet med den ungdom, der er i risikozonene for at øde mere odgang end de fleste, bører frugt. At drive en fodboldklub i det kvarter i Odense med flest nationaliteter, laveste indtægter og flest sociale problemer, er et arbejde, hvor det sportslige nødvendigvis må underlægge sig de faktiske vilkår.

NETOP derfor er kampen i morgen en festdag. Michael Laudrup vil for første gang sætte sine fodboldfødder på en bane på Gillestedvej. Og hele Vollsmose vil følge ham og de andre stjerner. Mød op, hvis du har tid. Ikke kun for B1909s skyld, men også for Odenses skyld.” (Esben Seerup, Fyns Stiftstidende)

“FODBOLD FREMMER FORSTÅELSEN. Hvis man ikke kender et regelsæt, kan man heller ikke rete sig efter reglerne. Det gælder, når man er ny i Danmark, og det gælder regler og samvær i en idrætsklub.

I B1909s amatørafdeling gør vi, hvad vi kan, for at få børn og unge fra nydanske familier til at lære spillereglerne. Mange af dem er fabelagtige fodboldspillere, og det er vores erfaring, at fodbold fremmer forståelsen. Spillet fremelsker kammeratskab og holdånd.

Men betingelserne for at drive klub i Vollsmose er meget anderledes, end da vores anlæg lå i Kochsgade. Dér havde vi Fyns største ungdomsafdeling.

Da vi flyttede til Vollsmose, gik det godt de første mange år. Men de seneste 10-20 år er det gået ned ad bakke, fordi problemerne i bydelen er blevet større.

I klubben har det givet sig udslag i mange trænerskift, problemer med at skaffe frivillige hjælpere og forældre, som ikke kunne eller ikke ville betale kontingent.

I Vollsmose har udgangspunktet været, at de sociale problemer fylder for meget og idrætten for lidt. 65 procent af vores unge spillere kommer fra nydanske familier. De skal opdrages til det danske foreningsliv, som er meget anderledes, end hvad de kender til i forvejen. Det stopper os ikke, det handler vi ud fra.

Nu går det fremad. Vi er godt på vej og høster mange sejre, både på individ- og klubniveau, og vi piver ikke.

Men vi lægger heller ikke skjul på, at det kræver mange kræfter og vedholdenhed.

Så vi har stadig store opgaver foran os, ikke bare internt i klubben, men f.eks. også i forhold til den måde, vi bliver mødt på, når vi stiller op i mindre fynske byer.

Bydelens rygte løber ofte foran, og hvis hjemmeholdet så bliver slået af vores hold, sker det, at der er optræk til ballade. Vores mørke drenge opfattes som fremmede elementer i den lille landsby. I den situation skal vores trænere og spillere forstå at styre sig. Det er noget af det, vi arbejder kraftigt med. Vi har den ordning, at spillerne sættes af holdet, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Så er de henvist til vores klub, Værestedet, indtil de finder melodien igen.

Det kan og skal lykkes, men der skal to parter til et godt samarbejde, og der er heldigvis eksempler på, at det går godt. Derfor vil vi også appellere til omverdenen, når det gælder social accpet. Tænk på, at det handler om børn og unge, og de er ens indeni uanset oprindelse og ydre.

Som sagt er vi godt på vej i klubben, og et godt idrætslivet med til at skabe stolthed over at bo i Vollsmose. Vi tror på, at Vollsmose vil få et bedre omdømme med tiden.

Blandt andet derfor står vi bag Årets Fodboldkamp på Fyn, som finder sted i morgen aften. Et hold af gammelkendte oldboys fra Odense stiller op mod et hold af kendte fodboldspillere som Lars Høgh, Brian og Michael Laudrup og mange flere.

De stiller op, fordi de gerne vil støtte det sociale arbejde i området, og vi håber på et brag af en aften med underholdning og samvær i fred og fordragelighed. Vel mødt i Vollssmose!” (af Arno Hansen og Christian Frederiksen i Fyns Stiftstidende ).