SHOWSTARS - ALTID FYLDT MED OVERRASKELSER

Oplev Hele Showstars

POUL KREBS

Udover at være en af Danmarks bedste sangere så kan Poul Krebs også brillere på fodboldbanen. Følg trøje nummer 8 og check det selv.

C.V.

Poul Krebs, født 1956 i Århus.
Poul Krebs begyndte sin sangerkarrierer allerede som 12-årig i sit første band “The Young Inspiration Society”, og siden har han spillet en væsentlig rolle på den danske musikscene.

Poul Krebs var i sin tid en habil håndboldspiller i den århusianske klub, Skovbakken. Men musikken har, som bekendt, altid haft en særlig plads hos Poul Krebs, så da han udeblev fra en fællestræning til fordel for en Bob Marley-koncert, blev han bortvist fra enhver landsholdssammenhæng. Siden har han gjort karriere indenfor musikken og kan af og til opleves på ShowStarS, hvor han i (få) udvalgte situationer kan være en dødsensfarlig venstrebenshelflugter!
Man kan læse mere uddybende om Poul Krebs i bogen: “En lidt længere rejse” skrevet af Joanathan Løw.

Prøv at lægge mærke til, at ShowStarS sjældent har mere end en af følgende tre herrer på banen ad gangen: Michael Falch, Mads Míkkelsen og Poul Krebs. Det skyldes, at ShowStarS i begyndelsen af en kamp altid er en smule nervøse for, hvor stærkt et hold, vi står over for. (Eller det kan skyldes, at alle nyder at se bænken efter 10 minutters spil på banen…!)

Poul Krebs er endvidere den ene af “forsangerne” i det lille ShowStarS orkester. Michael Falch er den anden. Begge de herrer spiller på guitar i orkesteret. Endvidere har vi Lars Høgh på bas, Amin Jensen på mundharpe og Joachim Solberg på trommer. Det er dog tilrådeligt at dæmpe forventningerne til gruppen, da musikerne slet ikke øver sammen og altid først spiller efter klokken 24:00.