SHOWSTARS - ALTID FYLDT MED OVERRASKELSER

Oplev Hele Showstars

KIM MILTON

ShowStarS har det bedst med at have egen dommer med. På den måde giver det også bedre mening, når Kim siger: “Stillingen er 2-1 til os”

En af verdens bedste dommere er Kim Milton ofte blevet omtalt som. På trods af travlhed og stor “professionel” anseelse i udlandet har Kim valgt også at prioritere ShowStarS. Her bliver det altid lidt mere afslappet.

C.V.

Kim Milton, født den 3. august 1960, indså hurtigt, at det var “dommervejen”, han skulle gå inden for fodboldsporten, så Kim fik “dommereksamen” allerede i 1976.

I 1988 blev Kim Milton FIFA-dommer

Kim Milton har dømt ved følgende mesterskaber:
EM i 1996 og 2000
VM i 1998 og 2002

Kim Milton har været i IT-branchen siden 1997 og er i dag ansat som IT-chef i en advokatvirsomhed.
Kim Milton bliver (på opfordring af Klaus Berggreen) kaldt “Hilton”. Blot et udtryk for, at ShowStarS har det morsomt sammen, siger Kim.

Kim er beskedenheden selv. At han er blevet hædret med Lundberg Prisen viser bare hans format.

Hvis man spørger Kim om hans bedste dommerpræstation/ bedste kamp, siger han: “Barcelona – Sparta Prag i efteråret `91 “. Den kamp blev springbrættet til hans dommerkarriere, da han på den aften gik fra at være en almindelig, okay fodbolddommer til at være en rigtig god fodbolddommer. Men i øvrigt mener han, at alle kampe bibringer noget godt.

Et motto Kim Milton kan stå indenfor:
TAB OG VIND
– MED RIGTIGT SIND!!

Kim er en af ShowStarS` helt store fotografer. Hver gang vi er samlet, har Kim fået nyt kamera. Vi andre kan godt pakke sammen (bortset fra Carl Erik Hesseldal, som også kan noget med kameraer…)

“Hilton” bor i Ballerup, hvor han også engang imellem spiller lidt tennis i den lokale klub.

Sammen med journalist Mette Bacher har Kim Milton lavet en bog, som er udkommet i oktober 2003.